Hunde som har genvundet gnisten og velvære...
LOUIE
Louie, er en charmerende Cavalier King Charles, som var uheldig at blive påkørt af en bil. Louie brækkede underkæben og var øjeblikkeligt lam på højre forben. Louie havde formentligt pådraget sig alvorlige skader i nerve- og muskelvæv.

Efter fem måneder var der ingen bedring at spore. Louie var stadig lam og musklerne på både højre skulder, ben og pote var helt henfaldne.

Da besluttede Louie's ejer at starte op hos Happy-Dog med både massage, genoptræning og laserterapi.

Efter to måneder med intensiv behandling, har Louie genvundet følelsen i sit højre forben, og går nu på alle fire igen! Ligeledes er muskelfylden på begge forben ens igen.

Idag mangler Louie at få rettet op på nogle skævheder i kroppen hos en kiropraktor. Men fremtiden tegner sig bestemt lyst for Louie!

Louie's ejer: "På knap to måneder har vi næsten fået vores gamle hund igen takket være en professionel indsats hos Happy-Dog"
Louie har genfundet sigselv, nu at han på ny kan gå på alle fire! Han løber og gør efter fuglene i haven igen.
VALDER
Valder, er en rar Broholmer på knap 10 år. I 2007 fik Valder en akut halthed på venstre knæ. Siden hen har Valder mistet en del muskulatur på bagparten. Forparten derimod er kraftigt overbygget og bærer den største del af Valders vægt.

Slidgigt og knæskaden medfører, at Valders mobilitet er blevet kraftigt nedsat. Han har meget svært ved at rejse sig op. Han "snubler" ofte og taber bagparten helt væk under sig, når han går.

Efter påbegyndt massage, har Valder's ejer med glæde kunne konstatere, at Valder:
- er holdt op med at snuble og at tabe bagpart
- har meget nemmere ved at rejse sig op og virker meget mere elastisk i ryggen
- er begyndt at småtrave igen, hvilket han ikke har gjort de sidste to år
- sidder igen, hvilket han ej har gjort i de sidste par år
- skraber igen med bagbenene, når han har markeret udenfor
- ligger med bagbenene pænt strakt ud i forhold til før, hvor han holdt dem meget i vinkel tæt til kroppen

Desuden har massagen indtil videre resulteret i en forhøjelse i muskelfylde på hvert bagben på 3 cm!
Valder er frisk på nye udfordringer igen, nu at mobiliteten er betydeligt forbedret ved hjælp af massage. Livsappetitten mangler i hvert fald ikke!
HOLGER
HOLGER er en 12-årig Engelsk Staffordshire.

Holger har artroselignende ændringer i nogle af sine ryghvirvler og har med mellemrum lidt "hold i ryggen", hvor han var meget smertepåvirket og kraftigt hæmmet i sine bevægelser.

Efter massage forsvandt Holger's "krumryggede holdning" og han genvandt det gode humør, energien og glæden i sin hverdag til sine ejers store tilfredshed. Holger holder nu sin gode form vedlige ved regelmæssige besøg på massageklinikken.
Holger som efter at have overvundet sin første frygt for "at være på bordet", nu ligger helt selv uden at blive holdt på bordet for at nyde at blive forløst for spændinger i ryggen.
LINUX
LINUX, Berner Sennenhund født i 1999, lider af slidgigt på forbenene. Især håndrødderne har mistet deres bevægelighed og er blevet stive.

Linux får regelmæssig massage, som virker smertestillende og fjerner de muskelspændinger og aflastningsspændinger hun får pga slidgigten.

Linux's ejer vidner om, at hun er blevet gladere og mere energisk på gåturene og er frisk på at blive kælet og klappet på maven igen!! Hun traver mere lystigt af sted og virker mere nysgerrig og interesseret i sine omgivelser.
LINUX og ejer Heddy Sørensen, som håber at Linux har mange år med livskvalitet til gode takket være regelmæssige massager.
BIANCA

Bianca's Ejer: "Bianca har været 4 gange hos Happy-Dog for at få massage og er før da blevet trimmet. Pelsen sidder - efter cirka halvanden måned – stadig som nytrimmet, og massagen har gjort, at Bianca pludselig kan springe, hoppe, løbe… og er blevet nysgerrig, opmærksom og mere aktiv. Hun vil gerne bevæge sig – vil gerne med ud og snuse og opleve – hvor hun før tænkte mest på, hvornår hun kunne vende næsen hjemad igen. Dejlig oplevelse… og ikke mindst, rigtig god professionel og nuanceret sparring fra Happy-Dog!"

Bianca er en rigtig sød lille Westie, født i 1997, som besøger Happy-Dog for at få pelssoignering og massage.
I september 2007 blev Bianca opereret i venstre bagben for en løs knæskal (Patella luxation). Siden har hun grundet skaden og alder haft tiltagende problemer i bevægeapparatet.
Da Bianca første gang kom til Happy-Dog for at få ordnet pelsen, blev hendes ejer gjort opmærksom på, at Bianca virkede meget smertepåvirket og at hun havde en forskel i muskelfylde på 2 cm på bagbenene. Bianca's ejer var straks overbevist om at Bianca havde brug for hjælp i form af massage og genoptræning.
Efter 3 - 4 massager er Bianca blevet meget mere kvik og opmærksom på sine omgivelser, hun går bedre, løber hurtigere og oftere, følger pænt trop på gåturene, springer op i lænestol og sofa, hvilket hun ikke har kunnet siden 2007. Hendes venstre bagben har efter 5 massager opnået samme muskelfylde som det højre. En rigtig god historie om en rigtig dejlig køn lille Westie!

Bianca er, efter at have fået ordnet pelsen, blevet fotomodel for Happy-Dog og egner sig virkeligt godt til det, synes I ikke! Ved hjælp af massage har hun genvundet "gnist i øjet" og mobilitet.
KOOA
KOOA, en Alaskan Malamute født i 1998, kom til mig i september 2008 efter et langvarigt sygdomsforløb i forbindelse med en korsbåndsoperation på det ene bagben.

Siden operationen havde KOOA vist gentagne perioder med halthed og gradvis mistet sin muskelfylde og styrke i det pågældende bagben.

Ti måneder efter sin operation begyndte Kooa med et massage- og  genoptræningsprogram. Ved anfang i september 2008 havde hendes opererede bagben mistet hele 5 cm i muskelfylde i forhold til det raske bagben! Idag har KOOA ikke kun lige muskelfylde på begge bagben, men har oven i købet formået at øge sin forhenværende muskelfylde på begge forben fra 27 til 28 cm, på venstre bagben fra 38 cm til 47 cm og på højere bagben fra 43 cm til 47 cm takket være et godt samarbejde mellem klinikken og Kooa's ejere!!! 😀

Kooa nyder nu på ny godt af sine ture til Norge og sine løbeture i skoven herhjemme sammen med sine ejere. Hun besøger mig en gang hver måned for at holde sin kondition vedlige, undgå muskelspændinger samt forebygge andre ledbåndsskader ved hjælp af massage.
FRIDA
FRIDA, labrador og født i 2000 desværre med alvorlig grad (D) af HD (hofteledsdysplasi).

I foråret 2009 måtte Frida's ejere konstatere, at Frida havde mere og mere besvær med at rejse sig op og gå sin daglige tur. Forskellige former for smertestillende medicin blev ordineret uden mærkbar forbedring af Frida's kondition.

Derfor besluttede ejerne at få Frida masseret på HAPPY-DOG klinikken.
Efter fem massager har Frida genfundet "gnisten" og kan genoptage sine gåtur til midtbyen (6 km) og nyde sine strand- og svømmeture ved sommerhuset. Frida har fået færre muskelspændinger, færre smerter i hofteområdet og har genopbygget tabt muskelfylde på højere bagben fra 33 cm til 36 cm.
Frida's ejer står lige i nærheden af massagebordet, så hun føler sig tryg under hele massagen.
DINA

DINA, en Newfoundlander født i 1999, havde svære problemer med bevægeapparatet på grund af slidgigt og en HD-grad E på begge hofter på trods af sin ejers kærlige omsorg og pasning med korrekt led-diæt, daglig dosering af smertestillende medicin og regelmæssige Cartrophen-injektioner (stimulerer bruskdannelsen).

I december 2009 fik Dina sin første massage på HAPPY-DOG klinikken. Positive ændringer var talrige og synlige allerede efter første massage ifølge Dina's ejer:
- Dina har nemmere ved at rejse sig op.
- Dina løber ud af døren, når de skal gå tur i sted for at komme gående.
- Dina hopper glad i bilen i sted for at kravle oppe.
- Dina springer over forhindring i døråbning og hopper op i cykelvogn.
- Dina ryster hovedet og logrer nu med friere og større bevægelser end før.
- Dina er ikke så kontaktsøgende, når hun bliver passet.
- Dina holdning har ændret sig fra en meget stiv, nedadsunken gang til en oprejst, mere fjedrende gang.
- Dina sætter sig ikke længere ned, men står op mens hun venter på godbid.
- Dina er i meget bedre humør og er gladere for at møde andre hunde.
- Dina
løfter ørene mere og ser mere på ejeren end hun plejer. Følger mere med i hvad der sker i omgivelserne.
- Dina
s forben virker stærkere. Hun sidder mere oprejst og de ryster ikke så meget.
- Dina
er begyndt at lægge sig ned med forbenene først. Støtter på sine HD bagben!
- Dina's problemer med hhv. tynd mave og forstoppelse er også helt holdt op efter hun begyndte med at få massage, da denne også har en god virkning på mave/tarmsystemet.
- Dina har nu efter sin 5. massage igen fundet mod på at løbe efter andre hunden for at kunne lege med dem! Ejer har lovet videoklip snart!

Efter første massage forøgedes Dinas bagbensmuskulatur fra 40 cm til 43 cm! Efter anden massage var Dinas bagbensmuskulatur øget til hele 46 cm på begge bagben. En forøgelse på i alt 6 cm på bagbenene efter kun 2 massager! 😀

Dina fortsætter nu med et massageprogram, hvor hun langsomt nedtrappes indtil det maksimale massageinterval nås, hvor hun formår at beholde sin nye, gode kondition.

Klinikkens "HAPPY-DOG" Dina og sin ejer Signe Petersen, som ønsker at fortsætte massagen af sin hund DINA efter opsigtsvækkende forbedringer, hun aldrig havde troet for mulige. Desuden har den totale make-over i form af gennemredning og klipning endnu forstærket Signes indtryk at have fået en HEL NY hund! Hvem vil tro, at "tøsen" snart fylder 11 år!

Nyeste kommentarer

17.05 | 13:04

Hej Amilla Bang,
Tak for din interesse. Jeg kontakter dig så snart jeg har samlet et hold.
Må jeg bede om dit mobilnummer og din mailadresse.
mvh Carine

14.05 | 22:11

Hej jeg vil meget gerne med på et kursus vedr hundemadsage mvh